Catania – Den anden største by på Sicilien
Udgivet d. 18. maj 2011 | 0 kommentarerByen Catania ligger på den østlige kyst på Sicilien og er den anden største by på øen med cirka 300.000 indbyggere.
Catania er en meget smuk by, der kan prale af at være en meget grøn by på trods af dens meget solrige og varme klima. Luftfugtigheden er imidlertid forholdsvis lav, og når havets brise rammer byen, er luften utrolig behagelig. På trods af den lave luftfugtighed er gæsterne i Catania ofte taknemmelige for at finde en overflod af offentlige vandsteder eller springvand.
Der er mange seværdigheder i Catania, men det er i de små omkringliggende byer, at du vil finde den charmerende og originale italienske kultur.

Stranden ved Catania
Historien om Catania
Arkæologiske udgravninger viser, at området ved Catania har været beboet helt tilbage i begyndelsen af bronzealderen (2200-1400 f.Kr.).
Siden det attende århundrede, har Catania været den næstvigtigste by på Sicilien. Udsat for Etna’s vægelsindede temperament, er Catania blevet skadet af lavastrømme og jordskælv ved flere lejligheder. Et særligt destruktiv vulkanudbrud i 1669, blev efterfulgt af en alvorligt jordskælv i 1693.
Grundlagt af Siculi og koloniseret af Chalcidians (Som var grækere) fra Naxos i 729 f.Kr., blev Catania erobret af romerne i 263 e.kr. I middelalderen, var det stadig en vigtig havn, om ikke mindre fremtrædende end Messina. Byen blomstrede indtil 1169, da den blev næsten helt ødelagt af et meget voldsomt jordskælv. Efter denne katastrofe, blev Catania gradvist genopbygget.
De fleste af Catanias brede gader og majestætiske paladser blev bygget i løbet af det attende århundrede. Udviklingen af Napoli og Catania har en utrolig arkitektonisk lighed som er meget slående, dette vil man kunne se hvis man tager på bilferie i Italien og kommer forbi begge byer på sin rejse.
At de begge byer også til stadighed er truet af vulkanudbrud er ligeledes en lighed, men vulkanen Etna er større og mere aktiv end Vesuv. En oplagt forskel kan ses i de grå vulkanske sten, der anvendes til at konstruere Catanianske bygninger. Nogle besøgende mener, at det giver byen et ildevarslende ansigt.

En af Catanias charmerende gader efter mørkets frembrud
Det var under det attende århundrede, at adelige familier fra hele det østlige Sicilien, begyndte at bygge paladser i Catania. Således startede en social og økonomisk rivalisering med Palermo, som eksisterer den dag i dag. En af de væsentlige forskelle mellem de to byer er, at mens Catania er mest præget af industri, er Palermo det administrative centrum for Sicilien.
Catania er helt sikkert mindre kaotisk end Palermo og de fleste gader og pladser er renere. Catania’s beboere er generelt også mere åbne og den organiserede kriminalitet, som helt sikkert findes, er lidt mindre udbredt her end i Palermo.
Generelt er Catania et godt bud på et rejsemål, hvis man gerne vil til en storby på Sicilien, men samtidig gerne vil kunne slappe af på stranden og hygge på barer og restauranter.
Rejs til Sicilien med Kulturrejser Europa
Hos Kulturrejser Europa, kan du rejse til Catania på rejsen Sicilien – I myternes fodspor Som er en vidunderlig rejse gennem det historiske Sicilien. Læs mere om rejsen og book online på Kulturrejser Europas hjemmeside.
