Emilia-Romagna regionen
Rejsemål

Emilia-Romagna regionen

Udgivet d. 11. januar 2011 | 0 kommentarer

Emilia-Romagna regionen i Italien ligger mellem floden Po mod nord og Appenninerbjergene mod syd. Det er et af de mest frugtbare og produktive områder i Italien, takket være en gunstig påvirkning fra Adriaterhavet, der mildner kystklimaet. Afvekslingen mellem bjergene og havet giver Emilia-Romagna regionen store muligheder for at tilbyde de besøgende åndeløst smukke rejseoplevelser.

Romagna Rivieraen

Mange turister der elsker kombinationen af hav, sol og underholdning, vælger derfor Romagna Rivieraen. Her findes europas længste strand og besøgende flokkes hertil for at nyde de righoldige udbud af sports- og fritidsaktiviteter. Byer som Rimini, Riccione og Cattolica er i høj grad gearet til at modtage turister. Her fremhæves afslapning samtidig med, der tilbydes masser af underholdning. Længere væk fra kysten kan det smukke landskab i Appenninerbjergene bedst værdsættes på for eksempel hesteryg eller gående i området mellem Parma og Piacenza, eller ved at besøge de skønne parker og vidunderlige naturreservater.

Kursteder i regionen

Indlandet har adskillige kursteder som Salsomaggiore og Bagno di Romagna, der har en bred vifte af tilbud, takket være de mange typer vand, der udspringer i Emilia-Romagna regionen. Der er naturligvis tænkt på, at faciliteterne har det mest moderne udstyr, den bedste teknologi og at personalet er højt uddannet. Dette skal forstærke oplevelsen af de traditionelle termiske bade.

Kunst med udspring i Emilia-Romagna

Emilia-Romagna er stedet for Verdis kompositioner og Pascolis poesi, så vel som Fellinis umiskendelige film. Fellini er en legende i filmindustrien og hans mange mesterværkerblev vakt til live på denne egn. I Emilia-Romagna kan man nyde forunderlige udsigter alle steder, listen er endeløs.

Provinserne i regionen er: Bologna (den regionale hovedstad), Ferrara, Forli-Cesena, Modena, Parma, Piacenza, Ravenna, Reggio Emilia, Rimini.

Emilia-Romagna grænser op til det tredje mindste europæiske land, republikken San Marino.

Skriv en kommentar