Firenze
Her kan du finde informationer og nyheder om Firenze, samt gode råd og tips til din ferie i Firenze. Firenze, beliggende i Italiens mest berømte region Toscana, i den centrale del af Italien, er en af verdens smukkeste byer med en enestående række af kulturelle og historiske seværdigheder, der har givet den ry for at være Italiens kulturelle og kunstneriske centrum. Den er bredt anerkendt som renæssancens fødested og som et af verdens største centre for handel, kunst, finans og kultur i middelalderen, hvor den på et tidspunkt var én af verdens rigeste byer. I slutningen af attenhundretallet var den også hovedstad i det italienske kongerige. Blandt byens berømte seværdigheder finder man kunstmuseet Galleria degli Uffizi, der er i absolut verdensklasse, Santa Croce (en gotisk kirke med blandt andet Galileis og Michelangelos grave), renæssanceslottet Palazzo Pitti, den berømte bro Ponte Vecchio over floden Arno, San Marcoklosteret, søjlesalen Loggia dei Lanzi og meget mere. Italiennyt er en service udbudt af Kulturrejser Europa, som er én af Danmarks førende eksperter i kulturrejser til Italien, herunder kulturrejser til Firenze. Hvis du er interesseret i en rejse til Firenze, eller hvis du har spørgsmål angående Firenze, er du meget velkommen til at skrive til os.
