Sardinien

Her kan du finde informationer og nyheder om Sardinien, samt gode tips og råd om til din ferie på Sardinien. Sardinien er Middelhavets andenstørste ø, men er endnu ikke videre kendt blandt de danske rejsende, hvilket er en skam, da øen er et særdeles spændende bekendtskab. Øen har ikke kun en fantastisk natur med en række smukke sandstrande og dybe bugter, spektakulære bjergkæder på op til lidt over 1800 meters højde, fremragende dykkermuligheder og store floder som Tirso og Flumendosa. Hele 25% af øens territorium er fredet og i øens tre nationalparker og 60 vildreservater kan man nyde øens unikke natur. Sardinien er også i besiddelse af en særdeles spændende forhistorie, der blandt andet rummer den sagnomspundne nuraghe-kultur, der har efterladt de mange berømte stentårne på øen. Senere blev øen invarderet på skift af mange forskellige folkeslag såsom fønikere, kartagere, romere, vandalere og spaniere, og der er endnu spændende spor fra nogle af disse folkeslag på øen. Desuden har Sardinien et behageligt mediterransk klima og et velsmagende køkken, der er domineret af øens adgang til havet. Italiennyt er en service udbudt af Kulturrejser Europa, der er en af Danmarks førende eksperter i kulturrejser til Italien. Hvis du er interesseret i en rejse til Sardinien, eller har spørgsmål til emnet, er du meget velkommen til at skrive til os.