Sicilien
Her kan du finde informationer og nyheder om Sicilien, samt tips og gode råd om din ferie på Sicilien. Sicilien er det mediterranske havs største ø, og er verdenskendt, eller skal vi sige berygtet, for sin mafia, der altid har stået stærkt på Sicilien, og som endnu idag spiller en stor rolle på øen. Men øen er meget mere end mafia. Sicilien har også et fantastisk klima med varme somre og milde vintre, en levende og særdeles velsmagende gastronomi, der bærer meget præg af de mange forskellige kulturer, der har påvirket øen og en enestående historie, der blandt andet inkluderer romere, fønikere, grækere, spaniere, og franskmænd, ja sågar vores egne vikinger. Især den romerske og græske indflydelse på øen er stadig synlig idag, hvor man kan beundre resterne af romerske amfiteatre og græske templer. Og så har Sicilien en fantastisk natur, som nok mest er berømt for også at inkludere Europas største vulkan, nemlig vulkanen Etna på 3320 meter, der med dens vulkanske undergrund har været med til at give Sicilien dens frugtbare jorde. Italiennyt er en service udbudt af Kulturrejser Europa, der er en af Danmarks førende eksperter i kulturrejser til Italien. Hvis du er interesseret i en rejse til Sicilien, eller hvis du har spørgsmål vedrørende Sicilien, er du meget velkommen til at skrive til os.
