Veneto
Her kan du finde informationer og nyheder om regionen Veneto i Italien, samt tips og gode råd til din rejse i Veneto. Veneto, beliggende i det nordøstlige Italien, og afgrænset mod øst af Adriaterhavet, er blandt Italiens rigeste og mest udviklede regioner. Den har ca. 5 millioner indbyggere, hvilket placerer den som den nummer fem på listen over Italiens mest befolkede regioner. Mest kendt er den nok for dens hovedby Venedig, eller Venezia, der i flere århundreder var centrum for den legendariske venetianske republik, der var en af sin tids største maritime handelsmagter. Idag er Venedig mest kendt for sine kanaler, gondoler og sin unikke samling af historiske, kulturelle og kunstneriske seværdigheder, som har været med til give regionen Veneto en placering som den mest besøgte region i hele Italien. Foruden Venedig byder Veneto-regionen også på kulturelt set interessante byer som Verona, Padua, Asolo, Montagnana og Vicenza og en spændende natur, der blandt andet inkluderer den berømte Po-slette. Italiennyt er en service udbudt af Kulturrejser Europa, der er én af Danmarks førende eksperter i kulturrejser til Italien, herunder kulturrejser til Veneto. Hvis du er interesseret i en rejse til Veneto, eller hvis du har spørgsmål angående Veneto, er du meget velkommen til at skrive til os.
