Ligurien regionen i Italien
Cinque Terre / Rejsemål

Ligurien regionen i Italien

Udgivet d. 23. januar 2011 | 0 kommentarer

Ligurien ligger i det nordvestlige Italien og grænser op til Frankrig. Området har imponerende bjerge og yndige bakker, der farves af et grønt middelhavs-græstæppe og har udsigt over Det Tyrrhenske Hav med høje og indskårne kyster.

Ligurien har mange facetter, som er forskellige men alligevel uløseligt forbundet med hinanden. Regionen tilbyder en lang række muligheder for dem, som vælger at tilbringe ferien her. Der er natur, hav, bjerge, kultur, men også underholdning og natteliv. Det er blot at vælge blandt de mange oplevelser.

Havet i Ligurien

Havet er den store ressource i Ligurien, hvor de klippeagtige kyster, som afbrydes af små vige og strande med fint, gyldent sand absolut gør rejser til Ligurien til noget som mange italienere og udlændinge vælger hvert år. Cinque Terre og La Spezia bugten, Tigullio-bugten, Genova og Paradisbugten, Riviera delle Palme og Riviera dei Fiori udgør den berømte kyst ved Ligurien, der strækker sig fra Ameglia til Ventimiglia, mere end 300 km. På denne fantastisk smukke rute ligger de mest berømte turiststeder i Ligurien som Portofino, Santa Margherita Ligure, Rapallo, Sestri Levante med sin fortryllende bugt, Baia del Silenzio, og Chiavari.

Der er en lang række strande små havne og billedskønne landskaber, som kan udforskes. San Remo, blomsternes by, er berømt for den italienske musikfestival og kasinoerne. De raffinerede byer Bordighera og Alassio, med 3 km fint sand og Laigueglia e Varigotti er nogle af ”juvelerne”, der er indlejret i Riviera Ponente i Ligurien. Man bør også besøge Portovenere foran Palmeria-øen, og Lerici med sit store middelalderslot, sine elegante villaer og de frodige haver.

Havet er så smukt, at det også tiltrækker mange arter af kaskelothvaler, vågehvaler og delfiner, der har fundet deres naturlige opholdssted og lever et sikkert liv i dette område, der kaldes ”Havpattedyrenes Fristed”.

Liguriens skove

De store skove i Ligurien med deres århundredgamle træer, er et godt alternativ til den traditionelle turisme. Her kan man udforske naturen for at finde og se de steder, hvor menneskerne gennem historien med kærlighed og hengivenhed formåede at høste de bedste frugter af dette område. Ligurien er fyldt med historie, kultur og traditioner og det træder frem næsten lige meget hvor man befinder sig i regionen, så oplevelser er der nok af

Provinserne i regionen er: Genova, Imperia, Savona og La Spezia.

Seværdigheder i Ligurien

Der er mange charmerende attraktioner i Ligurien som fortjener at blive fremhævet. Nogle er klassificeret af UNESCO som verdenskulturarv for deres eneståenhed og deres historiske og naturmæssige værdi.

Genova
Et af disse steder er Genova. En kontrastfyldt by, hvor historien møder det moderne. Fortid og nutid mødes på en meget interessant møde og byen er et vidunderligt billede på den italienske historie, arkitektur og kultur. Byen tilhører havet og havet har altid spillet en meget afgørende rolle for byens udvikling. Genovas kultur, mad og arkitektur fortæller en historie om en maritim republik med stolte traditioner og rødder langt tilbage i den italienske historie.

Man kan stadig indånde den historiske atmosfære ved at gå langs ”carruggierne”, de smalle stræder i den gamle bydel i Genova. Her findes Strade Nuove og Palazzi dei Rolli, et ekstraordinært arkitektonisk bygningsværk fra det 16. århundrede bygget til at beværte politikere og aristokrater. De aristokratiske boliger, der kunne være vært for statsbesøgende, blev hentet fra de offentlige registre (rolli’erne).

Spinola di Pellicceria med sine dyrebare malerier af Rubens, Van Dyck og Bernardo Strozzi er et kunstkammer med internationel klasse. Palazzo Lercari Parodi, Palazzo Campanella, Palazzo Podestà er smukke paladser fra Renæssancetiden som også kan beundres, når man besøger Genova.

Hvis man aflægger et besøg i Genova, bør man absolut gøre stop ved byens Akvarie, som er et af de mest fuldendte og teknologisk avancerede havlivscentre i Europa. Akvariet er designet af den berømte italienske arkitekt Renzo Piano og selv den udvendige del af akvariet er spektakulær. Indvendig huser Akvariet en fascinerende maritim verden i kæmpestore bassiner, bag store vinduer. Her finder man delfiner, sæler, hajer og farverige fisk i alle former og de udgør et utroligt syn for både voksne og børn.

Cinque Terre
Cinque Terre med Porto Venere og øerne Palmaria, Tino og Tinetto er en anden UNESCO verdenskulturarv i Ligurien. Besøgende glemmer sikkert aldrig charmen og atmosfæren i de fem byer ved havet. Manarola, Riomaggiore, Corniglia, Vernazza og Monterosso. 18 km kyststrækning omgiver og beskytter et lille paradis og klipperne, der falder stejlt mod det krystalklare hav udgør et vidunderligt natursceneri. Oplevelser er der nok af. Man bliver aldrig træt og skulle det komme, kan man blot besøge øerne Palmaria, Tino og Tinetto, som ligger foran Portovenere, en ældgammel fiskerby, hvis farverige bygninger liggende side om side, blander deres farvestrålende kulører med havets dybblå farve.

Rejser til Ligurien

Ligurien er et paradis for kulturrejser og derfor har Kulturrejser Europa naturligvis også rejser til Ligurien på programmet. Her vil du ud over at du kommer til at opleve både Genova og Cinque Terra kommet til at besøge en lang række naturskønne omgivelser og du vil komme til at nyde den vidunderlige italienske mad og vin på din rejse.

På rejsen Cinque Terre og andre små perler Med Kulturrejser Europa vil du komme rundt i regionen og få nogle omhyggeligt udvalgte oplevelser i Ligurien.

Skriv en kommentar