Nutidens Pompeji er en almindelig by med 27.000 indbyggere. Byen ligner så mange andre italienske byer: et syndigt rod af parkerede biler, boligblokke, butikker, cafeer og småindustri. Midt i Pompeji ligger udgravningsområdet omgivet af den nuværende by. Kommer man i privat bil, er der flere private parkeringspladser ved indkørslen ved Pompeji udgravningerne. Det koster en mindre formue at komme af med biien. Som turist betaler man entre og kommer for en kort tid ind i “den antikke verden”, som vi kan drømme om, når vores dansktalende guide vil fortælle om datidens Pompeji og udbruddet i år 79. Besøget i det arkæologiske område giver alligevel et indblik i en by fra oldtiden.

Oldtidens Pompeji

De ældste spor af bebyggelse går tilbage til 600-tallet f.Kr. Der er såvel græsk som etruskisk indflydelse i denne tidlige fase. Samnitterne erobrede Pompeji i 400-tallet f.Kr., og byen blev befæstet Samnitterne er en oskisktalende folkestamme, der beboede i de sydlige Appenninerbjerge, hvor de fortrinsvis ernærede sig ved kvæg- og fåreavl. De udgjorde et politisk forbund under ledelse af en meddix og havde ry for at være et krigerfolk, der ofte drog på plyndringstogt.

Dengang var det en krig mand mod mand. Våbnene var sværd, spyd og skjolde. Der må have været mange slaver til at komme med forsyninger. Alt skulle slæbes rundt, der blev brugt okser og kærer. Alt sammen noget vi har svært ved at forestille os i dag. Pompeji deltog i Forbundsfællekrigen 91-89 f.Kr. mod Rom. Romerne havde erobret hele den italiske halvø, og alle provinserne var nu forbundsfæller, de såkaldte socius (flertal siocii) på Den italiske Halvø. Man gjorde oprør mod det romerske lederskab. Mere bredt er socii betegnelsen for Roms forbundsfæller, især i Italien i 1. arh. f.Kr. Målet med krigen var at opnå ligestilling gennem erhvervelse af romersk borgerret. Selvom forbundsfællerne led nederlag i de meget hårde og blodige kampe, endte krigen med, at alle indbyggere på Den italieske Halvø fik fuld romersk borgerret i 89 f.Kr. eller umiddelbart efter.

Latin bliver officielt sprog i Pompeji

Som nævnt led Pompeji nederlag og nu blev latin det officielle sprog i stedet for oskisk, men det lokale selv-styre med valg fungerede stadigvæk. Et kraftigt jordskælv rystede byen i 62 e.Kr., og de fleste offentlige bygninger var endnu ikke sat i stand ved byens ødelæggelse 17 år senere. Pompeji og mange af de omkringliggende byer blev begravet ved Vesuvs udbrud i 79 e.Kr. Vulkansk jord er frugtbar, derfor lå der mange landsbyer på Vesuvs sider. Pompeji er den mest kendte. Fra 79 e.Kr. lå Pompeji gemt under 6 m aske og pimpsten indtil de første udgravninger i 1748. De systematiske udgravninger begyndte 1861 under ledelse af Giuseppe Fiorelli (1823-96), og i dag er 2/3 af byen frilagt.

Antallet af internationale forskningsprojekter er stigende, og man foretager dybdegravninger under niveauet fra ødelæggelsen i et forsøg på at få indblik i byens tilblivelse og udvikling.

Oldtidens Pompeji dækker 63 ha jord og omgives af en gigantisk bymur med tårne og porte. I sydvest Iig¬ger den ældste bykerne med krogede gader og irregulære husblokke. De senere omkringliggende kvarterer er udlagt i rektangulære blokke langs vinkelrette gader. Gaderne er brolagte og har slidspor efter vogn-hjul. De offentlige bygninger samler sig om torvene. Forum og Forum Triangulare. Forum er omgivet af comitium, basilika, curia, macellum og templer for bl.a. kejserkulten, Jupiter og Apollon.

På Forum Triangulare ligger ruinerne af et dorisk tempel, to teatre og en gladiatorkaserne samt templet for den egyptiske gud Isis. Byen havde desuden tre badeanstalter (termer), et amfiteater og en stor palaestra. Vandforsyningen var oprindelig baseret på brande og opsamling af regnvand i cisterner. I tidlig kejsertid blev der anlagt en akvædukt, og vandet blev nu ledt rundt i blyrør til de offentlige bade, fontæner og rig-mandshuse, som havde privatbade. Tørtoiletter var almindelige.

De pompejanske huse

De pompejanske huse er berømte for deres dekoration og er en af hovedkilderne til vores viden om boligforhold i romersk tid. Husene var ofte opført i to etager og varierer fra luksusvillaer til små rækkehuse eller blot et butikslokale med en hems. De riges huse har som regel en traditionel atrium-peristylplan: et centralrum (atrium) omgivet af mindre soveværelser (cubicula) og et modtagelsesrum (tablinum), der er placeret over for hovedindgangen og flankeret af en spisestue (triclinium). Bag ved dette kompleks Iigger peristylet og haven, ud-smykket med springvand og statuer i bronze og marmor. Væggene var dekoreret i stærke farver med mytologi-ske billeder samt have- og små landskabsmalerier indsat i arkitektoniske elementer. Vigtige rum havde mosaikgulv med dyre- og plantemotiver eller geometriske mønstre; i et enkelt tilfælde ses en historisk figur, Alexandermosaikken i Faunens Hus. Alexandermosaikken, romersk gulvmosaik, 5,12 m * 2,71 m, viser Alexander den Store i kamp mod perserkongen Dareios 3. Motivet er en syntese af Alexanders sejre. Mosaikken blev fundet 1830-32 i Faunens Hus i Pompeji og er nu i Museo Nazionale i Napoli.

Udgravningerne i Pompeji

Ved udgravningen er der fundet møbler, lamper, service, værktøj, redskaber samt personlige ejendele som smykker og segl. Villaerne er centreret i den nordlige og vestlige bydel. I sydøst er bebyggelsen spredt; her findes mindre huse med store haver, beplantet med vinstokke og frugttræer. Haverne var tit forbundet med gæstgiveri, ligesom der er fundet en “parfumefabrik” med rosenbuske, myrte og oliventræer.

Butikker og værksteder findes overalt ofte placeret langs de større veje; endvidere lå der beværtninger, bagerier, garverier, farverier samt maler- og pottemagerværksteder. Bordellet ligger derimod i sidegaden. Uden for portene ligger gravene tæt langs vejen; de rige rejste altre og miniaturetempler, mens de fattige blot havde en sten, formet som et hoved i silhuet, hvilket er en særlig pompejansk gravskik. Mange af indbyggerne nåede at flygte inden udbrud-det i år 79, men man har fundet rester af mennesker og dyr, der omkom i de giftige gasarter. Nogle gange er kun skelettet bevaret; i andre tilfælde er kroppene forsvundet, men deres form er bevaret, idet asken størknede omkring dem. Ved at fylde gips i disse hulrum skaber man en tro kopi af legemerne. På samme måde har man taget afstøbninger af andet organisk materiale f.eks trækonstruktioner og fødevarer. Løsfund og dekorationer fra de tidlige udgravninger findes i dag på Nationalmuseet i Napoli, mens fund fra 1900-tallet er opmagasineret i Pompeji; dekorationerne forsøges bevaret i husene, men en stor del er flyttet til museet i Napoli.

Som det fremgår af ovenstående, var Pompeji i oldtiden præcis som vore byer i nutiden. Butikker og værksteder ud mod gaden og de mere lyssky foretagender i sidegaderne.

Besøg Pompeji med Kulturrejser Europa

Pompeji er en af verdens mest kendte turistattraktioner og mange af os har sikkert også siddet med en historiebog med billeder af Pompeji dengang vi gik i skole. Byen har nærmest en magisk tiltrækningskraft på mange af os og det er også derfor, at vi hos Kulturrejser Europa har et besøg i Pompeji med i programmet på mange af vores rejser til Italien.

Det er naturligvis på vores rejser til Amalfikysten, at vi besøger Pompeji, så hvis du har lyst til at besøge dette arkæologiske vidunder, kan du på hjemmesiden finde rejserne under Kulturrejser Europas rejser til Italien. Følg blot linket i teksten og læs meget mere om rejserne, se priserne og find din afgangsdato.