Regionen Trentino Alto Adige
Rejsemål

Regionen Trentino Alto Adige

Udgivet d. 23. januar 2011 | 0 kommentarer

Trentine-Sydtyrol, som området også kaldes, ligger i det nordligste Italien, med grænse til Østrig og Schweiz, og er den italienske region, der er mest berømt for sine bjerge. De strækker sig fra Adamello-Brenta kæden og tinderne ved Ortles og Cevedale til Europas mest charmerende bjerge: Dolomitterne og Val di Fassa, Brenta, Val di Gardena, Val di Fiemme og Pale di San Martino.

Ekstraordinært landskab, skiferie og kurbade

Disse kulisser byder på et ekstraordinært broget landskab: pragtfulde snedækkede bjergtoppe, skove, masser af dale, vandløb, søer, fortryllende lyseffekter mellem Dolomitternes tinder, typiske landsbyer med skyhøje klokketårne og tusindvis af afskygninger af autentisk og uspoleret natur.

I hundredvis af kilometer med skiløjper gør Trentino Alto Adige til et avanceret turiststed: Madonna di Campiglio, Canazei, Moena, San Martino di Castrozza er de mest berømte destinationer, hvor turisterne kommer både vinter og sommer for at tilbringe ferien blandt natur, sport og sjov.

Landskabet ved Gardasøen er specielt malerisk; søen indsnævres i Trentino-området og ligner en fjord mellem bjergene.  Et land med sammenløb og mødested mellem den latinske og den nordiske verden, og Trentino Alto Adige vogter over en bemærkelsesværdig kulturarv, der udgøres af forhistoriske levn, charmerende slotte, helligdomme og historiske og kunstneriske byer. Adskillige kurbade tilbyder bade og behandlinger: Merano, Lèvico Terme, Peio, Rabbi og Comano Terme, for blot at nævne de mest berømte. Provinserne i regionen er Bolzano og Trento.

Skriv en kommentar