Mad og vin har en stor plads i de fleste menneskers hjerter – og ikke mindst, når det er den italienske version vi taler om. Italien har det hele, og lidt til, og der er rig mulighed for at tage på livsnyderrejse i det norditalienske. Bl.a. kan du besøge to af landets førende vinregioner, nemlig veneto“>Veneto og Piemonte. I Italien har du mulighed for at stifte bekendtskab med et herligt potpourri af nogle af Italiens bedste vine, Amarone, Ripasso, Barolo, Barbaresco, Franciacorta og Lugana, for blot at nævne nogle få.
Du kan besøge historiske vinslotte, små familiedrevne vingårde og storproducenter. På den måde får du mulighed for at opleve så bred en del af den italienske vinverden som muligt. Derudover kan en rejse til Italien byde på gastronomiske oplevelser som olivenolie-smagning, trøffeljagt med hund og efterfølgende smagning, samt et væld af spændende frokoster og middage, alt sammen baseret på de fantastiske lokale råvarer og herlige traditioner.
Udover mad og vin byder Italien også på mange kulturelle indslag. Du kan fx besøge kulturbyerne Verona og Alba med alt hvad det indebærer.
Gode hoteller på rejsen til Italien
Her finder du en kort beskrivelse af nogle anbefalelsesværdige hoteller til en rejse til Italien.
Hotel Costa Degli Ulivi i Fumane
Her får man fornemmelsen af at leve i vinens verden. Nænsomt restaureret har hotellet bevaret sin landlige og rustikke charme, men lever op til moderne gæsters forventninger. Udsigten er vidunderlig, restauranten glimrende og gårdens egne vine af god kvalitet. Venlig og omtænksom service. Beliggende i grønne omgivelser er der kun 5 min. gang til Fumane med flere restauranter. Hotellet har 20 værelser, alle med bad/toilet, TV, telefon, safe, og minibar. Desuden har hotellet reception, opholdsstue, indendørs og udendørs restaurant/morgenmadssal med buffet, konferencelokale, terrasse med panoramaudsigt, pool, tennisbane, og vingård.
Hotel La Corte Albertina i Pollenzo
Et meget charmerende hotel drevet af det ligeså charmerende unge par. Værelserne er smagfuldt indrettet i traditionel piemontesisk stil. Beliggenheden er herlig, lige ud til det neogotiske torv, som er på Unescos Verdensarvsliste. Og i samme historiske bygninger fra midten af 1800-tallet finder vi også Universitetet for Gastronomisk Videnskab. Den lille landsby med romerske aner byder på forbavsende mange gode restauranter i alle prisniveauer. Hotellet har 25 værelser, alle med bad/toilet, aircondition, TV, telefon, safe, og minibar. Desuden har hotellet reception, morgenmadssal med buffet, bar, og vinbar.
Sammensat rejse til Italien
Har du aldrig oplevet Italien, og kunne du godt tænkte dig nogle gode fif til, hvad du kan opleve og hvor du kan tage hen, så finder du herunder at sammensat bud på en rejse til Italien. Vil du læse mere om aktuelle rejser til Italien, så besøg Kulturrejser-europa.dk, der er specialister i rejser til Italien med dansk rejseleder.
Ankomst til Italien og Valpolicella
Rejs til Venedig og sørg for at have lejet en bil på forhånd. Afhent din bil og kør derefter mod vinområdet Valpolicella, hvor det kan anbefales at bo de første nætter.
San Pietro og Il Borghetto
Brug denne dag på at lære Valpolicella og det øvrige lokalområde at kende.
Lad det første stop være i den nærliggende by San Pietro, hvor du kan besøge én af områdets vigtigste vinproducenter og evt. smage på en Ripasso og en Amarone – Valpolicellas mest kendte vine.
Fortsæt herfra mod sydvest til den lille pittoreske vandmølleby Il Borghetto, der ligger smukt ved Mincio-floden. Byen er en af de mest specielle i Norditalien, og er klassificeret som ”en af de smukkeste landsbyer i Italien” (i Borghi piu belli d´Italia). Spis en god frokost i byen inden turen går til Lugana, et godt hvidvinsdistrikt lige syd for Gardasøen.
Olivenolien fra Gardasøen er én af Italiens bedste, og derfor er det naturligt at besøge olivenolie-museet, hvor vi du, hvordan man producerer olie, og har mulighed for at smage de forskellige typer.
Verona
Verona er områdets hovedstad og desuden værtsby for den berømte vinmesse, ”Vinitaly”. Tag en lille bytur og op lev de mange ting, som byen kan byde på. Også har i byen er der gode muligheder for vinsmagning.
Hvis du bor på hotellet i Fumane, kan du tage tilbage og op leve hotellets egen vinkælder og smage deres produkter. Afslut dagen med middag i hotellets glimrende restaurant, akkompagneret af deres egne vine.
Spumante og gastronomisk mekka
Forlad nu regionen Veneto, og besøg Lombardiet for en kort bemærkning. I Franciacorta-området kan du se, hvordan Italiens bedste Spumanter fremstilles og smage på varerne.
Lad derfra turen gå videre mod Piemonte, Italiens gastronomiske mekka.
I byen Pollenzo, som har romerske aner, ligger Hotel La Corte Albertina, som egner sig godt til besøget. Torvet, hvor hotellet ligger, er på UNESCOs Verdensarvliste og huser også Universitetet for Gastronomisk Videnskab.
Piemonte
Nu skal du lære Piemonte at kende, og det anbefales at tilbringe formiddagen i Langhes hovedby, Alba. Byen er hyggelig og har et væld af elegante butikker, ikke mindst ud i det kulinariske. Byen er jo først og fremmest kendt for sine hvide trøfler, der er deres vægt værd i guld.
Efter frokost kan du lade turen gå til landsbyen, som har givet navn til én af verdens bedste vine, Barolo. Her kan du besøge det regionale vinmuseum, hvor du kan se plancher over markerne, en model af området og smage på nogle forskellige Barolo-vine.
I Barolo kan du også besøge områdets vigtigste producent, nemlig dem, der opdagede Barolo.
Prøvesmagninger
Der er masser af gode Barolo-producenter i området, så er du vil med vin anbefales det, at du tager ud til nogle forskellige producenter og smager på de forskellige vine.
Undersøg muligheden for at komme på tur med én af hundene fra Universitetet for Trøffel-hunde og en ejer. Ejeren kan ofte fortælle en masse om disse værdifulde svampe og måske det også kan blive til en prøvesmagning.
Vin og chokolade
Besøg det historiske vinmuseum i Grinzane Cavour. Borgen, som huser museet, er også hjemstedet for Ridderne af Vine og Trøfler fra Alba.
Lad herefter turen gå til chokoladebyen Cherasco. Her kan du foruden chokolade nyde en god frokost.

