Rejse til Italien
Rejsemål

Rejse til Italien

Udgivet d. 7. januar 2011 | 0 kommentarer

Italien har så utrolig meget at byde på, men der er nogen klassikere, som må besøges, enten for første eller for tiende gang, og som man aldrig bliver helt færdig med. Det gælder ikke mindst landets hovedstad Rom, men også storbyerne Firenze og Venedig.

Bud på en sammensat rejse til Italien

Har du aldrig været på en rejse til Italien, og kunne du godt tænkte dig nogle gode fif til, hvad du kan opleve og hvor du kan tage hen, så finder du herunder at sammensat bud på en rejse til Italien. Vil du læse mere om aktuelle rejser til Italien, så besøg Kulturrejser-europa.dk, der er specialister i rejser til Italien med dansk rejseleder.

Ankomst og Rom
Flyv til Roms lufthavn Fiumicino. Sørg for at have forhåndsbestilt en bil, som står klar til dig i lufthavnen.

Spænd traveskoene på, og tag på oplevelse i centrum, og se byens største attraktioner.  Lad turen fører dig til bl.a. Trevi-fontænen, som ikke mindst kendt fra filmen ”La Dolce Vita”. Besøg også Sordi-galleriet og Montecitorio, hvor Italiens parlament og senat har til huse.

Det imponerende Pantheon og Piazza Navona skal også opleves – ligesom amfiteatret Colosseum og Peterskirken er et must. Fortsæt til det antikke Roms centrum Forum Romanum, og slut på Capitol.

Montepulciano,  Pienza og San Gimignano
Forlad Rom og efter et par timers kørsel når du til Toscana. Første stop er i den hyggelige middelalderby, Montepulciano. Byen er nok bedst kendt for sin Vino Nobile.
Herfra er der kun kort vej til Pave Pius II’s by, Pienza. Byen er på UNESCOs Verdensarvsliste, men egentlig mest berømt for sin Pecorino, fåreost.
Sidst på eftermiddagen når du til verdens nok mest komplette middelalderby, San Gimignano. Her anbefales det at bo midt på byens centrale torv de næste nætter. I dagtimerne er byen velbesøgt af turister, men ud på aftenen får byen sin helt magiske atmosfære.

Firenze
I dag skal du besøge Toscanas smukke hovedstad Firenze, som er en af verdens førende kulturbyer.Brug evt. noget af dagen med en lokalguide, som kan give en god introduktion til byens mange seværdigheder, og vise de største attraktioner. Se selvfølgelig Piazza Signoria med Michelangelos statue David og den imponerende domkirke Santa Marie del Fiore med Brunelleschis kuppel og det berømte dåbskapel. Gå forbi det verdensberømte kunstmuseum Uffizierne og se den kendte bro Ponte Vecchio. Brug evt. også lidt tid på shopping, markeds- og museumsbesøg, eller bare nyd den intense atmosfære i denne fantastiske by.

San Gimignano og Siena
Nyd en herlig dag i smukke San Gimignano og den gotiske by, Siena. Siena er endnu én af Toscanas mange vidunderlige byer. Den er ét af de bedste eksempler i verden på en by, som er bygget i gotisk stil, og de hyggelige smågyder skaber en helt speciel atmosfære. Gå til Campo’en, som er byens centrale rådhusplads, der også er kendt som stedet, hvor det berømte hestevæddeløb Il Palio finder sted to gange om året. Både rådhuset og den muslingeformede plads, inspirerede den danske arkitekt Martin Nyrop, da han byggede Københavns Rådhus. Besøg byens domkirke, der af mange betragtes, som en af de smukkeste i verden. Byen har flere interessante museer, og der er tid shopping og en god frokost på en af byens mange restauranter. Ud på eftermiddagen kan du lade turen gå hjem til San Gimignano.

Bologna
Forlad San Gimignano og kør mod nord. Efter ca. 2 timers kørsel, er det tid til en spændende oplevelse, nemlig Emilia-Romagnas ”hovedstad”, Bologna. Byen er forholdsvis ukendt for turister og det er synd, for det er en pragtfuld by. Den er kendt for sine tårne, sine overdækkede arkader, sine pølser og sit universitet, Italiens og ét af Europas ældste.
Herfra har du nu 2 timers kørsel til den lille by, Preganziol, hvor du kan tilbringe de næste nætter. Byen ligger helt perfekt og under ½ times kørsel Venedig.

Venedig
Dagen står i Venedigs tegn, og fra parkeringsøen Tronchetto, kan du sejle direkte ind til Markuspladsen. Gå en lille bytur til Rialto-broen, og få generelt udforsket den meget smukke by.

Treviso
Inden turen gå til lufthavnen i Venedig, aflæg da et visit i Treviso, som er én af Venetos ganske ukendte byer. Det er synd, for det er en hyggelig by, hvor du kan bruge nogle timer inden turen går hjemad.

Gode hoteller til en rejse i Italien

Hotel Carlo Magno i Rom
Hyggeligt og traditionelt Rom-hotel, først og fremmest kendt for sin venlige service og udsigten fra tagterrassen. Hotellet ligger i udkanten af Roms centrum, som bedst nås med lokalbus, ca. 15-20 min. Hotellet har 50 værelser, alle med bad/toilet, aircondition, TV, telefon, safe, minibar, hårtørrer, og lydisolerede vinduer. Desuden har hotellet en reception, morgenmadssal med kontinental buffet og udsigt fra taget, bar, og internetpoint.

Hotel La Cisterna i San Gimignano
Hotel La Cisterna er et yderst charmerende hotel beliggende i en bygning fra 1200-tallet midt på det centrale torv i San Gimginano. Hotellet har 49 værelser, alle med bad/toilet, aircondition, sattelit-TV, telefon, safe og hårtørrer. Værelserne er enkelt, men hyggeligt indrettet. Der er en god restaurant med panorama-udsigt, samt reception, restaurant, fortovskafé, morgenmadssal med buffet, og tv-rum.

Vila Pace Park Hotel Bolognese i Preganziol
Hotel Vila Pace Park Hotel Bolognese er en herlig Venetisk villa fra slutningen af 1800-tallet, der har her genfundet sin storhedstid gennem nænsom og grundig renovering og er i dag et populært hotel for både forretning og fritid. Hotellet har bevaret sin historiske charme, men tilbyder også sine gæster al tænkelig moderne komfort. Beliggenheden er vidunderlig i den store park og alligevel kun 15 min. kørsel fra Venedig. Hotellet har 95 værelser, alle med bad/toilet, aircondition, sat-TV, telefon, safe, minibar, og hårtørrer. Desuden har hotellet reception, indendørs og udendørs restaurant, morgenmadssal med buffet, bar, opholdsstue, udendørs pool, indendørs spa- og helsecenter, og 10.000m2 park.

Skriv en kommentar