I det bakkede toscanske landskab med vinmarker, olivenlunde og uopdyrkede områder ligger byen San Gimignano. San Gimignano er en af Italiens mest populære middelalderlige byer med sine smalle gader og høje huse, som er kendetegnet for middelalderen. Tusindvis af turister kommer her hver dag, for at besøge den populære by. Skal man virkelig fornemme byens atmosfære bør man overnatte her, og opleve stemningen om aftenen.

Byen ligger på en bakketop med størrelse ca. 1500 x 700 meter. På dette lille areal lå i middelalderen 77 høje tårne. I nutiden er her kun 13 tårne tilbage. Disse tårne ses på lang afstand, når vi nærmer os San Gimignano. Disse tårne blev bygget af fornemme familier i forsvarsøjemed og for at overgå hinanden. San Gimignano kan kaldes for Italiens Manhattan. Gå gerne højre om domkirken, gennem en lille park og til bymuren. Her er mulighed for at komme op på bymuren, og se byens mange tårne og fotografere dem. Alle vil synes om San Gimignano med sin hyggelige atmosfære af middelalderlige gader og pladser.

San Gimignano er mest kendt for sine 13 høje tårne, som ses på lang afstand, når vi nærmer os Firenze. Disse tårne blev bygget af fornemme familier i forsvarsøjemed og for at overgå hinanden. I dag bor ca. 15.000 mennesker i San Gimignano.

Fakta om San Gimignano
San Gimignano er en af Toscanas bedst bevarede småbyer fra middelalderen, men den er også en af de mest besøgte. Om sommeren ankommer busser i snesevis med turister, som skal op og beundre de berømte tårne. Så for at få det fulde udbytte er det bedst at komme uden for højsæsonen eller overnatte på stedet. Hvis det ikke er muligt, bør De i det mindste afsætte en formiddag til at se ikke blot tårnene og de snævre gader, men også de pragtfulde fresker i byens to hovedkirer, Collegiata og Sant’Agostino.

San Gimignano var beboet af både etruskere og romere (navnet har byen fået efter en biskop af Modena fra det 4. årh.). Den fik en vis betydning i middelalderen på grund af sin beliggenhed ved Via Francigena, som var en del af en vigtig pilgrimsrute mellem Rom og Nordeuropa. Tårnene er bygget fra ca. 1150. Der har været 72 af dem (deraf betegnelsen ”middelalderens Manhattan”), men kun 15 er tilbage. De er opført som statussymboler – jo højere des fornemmere – og som forsvarstårne i en tid, hvor familierne bekrigede hinanden fra hus til hus.

Samtidig med at gode herremænd i San Gemignano hældte kogende bly og kastede sten i hovedet på hinanden, skulle de forsvare sig mod nabobyerne Volterra og Poggibonsi. Det var mere, end de kunne overkomme, og i 1348 gav de sig ind under Firenzes beskyttelse, en beslutning der brød adelens magt og gjorde tårnene overflødige (hvad der sikkert har reddet dem fra nedrivning). Derefter blev San Gimignano en søvnig provinsby (hvad der også har medvirket til tårnenes bevarelse). Siden har byen kun gjort sig bemærket som det fiktive ”Monteriano” i filmatiseringen af E.M. Forsters “Hvor engle træder varsomt”.

På rundtur i San Gimignano
Det nuværende San Gimignano er en småby, hvor det tager et kvarter at gå fra den ene ende til den anden. Man kommer ind gennem Porta San Matteo eller den smukke sydport, Porta San Giovanni (1262), hvorfra man spadserer op ad henholdsvis Via San Matteo og Via San Giovanni til byens to torve lige ved siden af hinanden, Piazza del Duomo og Piazza della Cisterna (efter en brønd fra det 13. årh.). De fleste seværdigheder ligger på Piazza del Duomo; Collegiata, Palazzo del Popolo med Museo Civico og Torre Grossa (det eneste af tårnene man kan komme op i). Gå også en tur i smågaderne, ud til bymuren og den idylliske borgruin (rocca) for at nyde udsigten (den er formidabel) og komme lidt væk fra mylderet.

Collegiàga i San Gimignano
San Gimignanos Collegiata svarer til andre byers Duomo (småbyen er ikke længere bispesæde). Den blev indviet i 1148 og udvidet af Giuliano da Maiano mellem 1466 og 1468. Kikens ydmyge romanske facade røber intet om dens pragtfulde indre med ikke færre end fire af Toscanas store freskcykler. Den første til højre (sydvæggen) består af 22 scener fra Det Nye Testamente (ca. 1381), som man længe har tilskrevet en elev af den store sienesiske maler Simone Martini, Barna da Siena. Barna skal være død ved at styrte ned fra stilladset, da han var ved at male freskerne. Men de fleste kritikere er nu tilbøjelige til at tilskrive værket Lippo Memmi og hans assistenter (1333-44).

Freskerne med scener fra det Gamle Testamente på venstre væg er ikke omstridte; de er nemlig dateret og signeret i 1367 af Bartolo di Fredi. De 26 episoder fremstiller historierne om Genesis, Noa, Abraham, Josef, Moses og Job. Bortset fra de bibelske motiver er malerierne bemærkelsesværdige for deres menneskelige og virkelighedstro detaljer og fulde af ideer kopieret fra Ambrogio Lorenzetti indflydelsesrige fresker i Siena, Allegorier over God og Dårlig Regering).

Collegiatas tredje cykel på endevæggen er Taddeo di Bartolos Dommedag, Paradis og Helvede (ca. 1393), måske den mest underholdende af de tre på grund af de gruelige dommedags- og helvedsscener. Tæt ved står et par træskulpturer af Maria Annunciate og Ærkeenglen Gabriel af Jacopo della Quercia (1421).

Cappella di Santa Fina (1468) i det sydlige sideskib er et mesterværk fra renæssancen af Giuliano da Maiano (1468), med et ciborium (alterbaldakin) og enestående basrelieffer på alteret (1472-77) af Giulianos mere kendte bror Benedetto da Maiano. Her er også Collegiatas fjerde freskocykel (ca. 1475); Domenico Ghirlandaios scener fra Santa Finas levned. Hun er en af San Gimignanos højest ærede helgener.

Museo Civico i San Gimignano
Når du har været oppe i Palazzo del Popolos tårn, bør du kigge ind i San Gimignanos bymuseum og billedgalleri. Det var i paladsets store sal med freskerne, Sala del Consiglio eller Sala di Dante, at Dante forsøgte at overtale San Gimignanos rådmænd til at slute alliance med Firenze i 1300. Salen domineres af Lippo Memmis pragtfulde (men beskadigede) Maestà (1317), som kan minde om Simone Martinis udsøgte fresko i Palazzo Pubblico i Siena. Ovenpå hænger talrige kostbare malerier, indtagende værker af Gozzoli, Pinturicchio, Filippino Lippi, Taddeo di Bartolo og andre.

Men San Gimignanos mest populære malerier er nok freskerne fra det 14. årh. i den såkaldte Bryllupsscene af den mindre kendte Memmo di Filippuccio i en af museets mindre sale. Flere tolkninger af værket er blevet foreslået; nogle hævder, at det er en advarsel mod kvindelige synder, andre at det er en harmløs bryllupsscene. Scenerne forestiller bl.a. en kone ridende på sin mands ryg og et par, der tager bad i fællesskab, før de går til sengs.

Sant’Agostino i San Gimignano
Som de fleste augustinerkirker er Sant’Agostino (1298) en halkirke. Den er berømt for sine detaljerige fresker i koret (1464-5) af Benozzo Gozzoli, som er født i San Gimignano. De fremstiller scener fra Den Hellige Augustinus’ levned. Alteret (1495) i Cappella di San Bartolo til højre for indgangen er af Benedetto da Maiano, Mariafreskerne i sydlige apsis (1374) af Bartolo di Fredi, den pompøse Marias Kroning og Helgener er af Piero Pollaiuolo og marmorrelieffet af Fire Biskopper af Tino da Camaino (det indgik i gravmælet over San Bartolo, en anden af San Gimignanos skytshelgener). I tredje kapel i nordlige sideskib sidder en imponerende fresko af Skt. Sebastian, bestilt hos Benozzo Gozzoli i 1464 for at fejre overståelsen af en pestepidemi.

Rejser til San Gimignano

På Kulturrejser Europas rundrejse i Toscana Vidunderlige Toscana vil vi komme forbi San Gimignano. I det hele taget er rejser til Toscana for dig som har hang til det afslappende liv, men også det kulturelle og historiske program. Der er naturligvis også masser af god mad og vin på denne rejse.

Mange af vores gæster kommer tilbage til San Gimignano i Toscana, efter at de har været der på en rejse sammen med os, ganske enkelt fordi det er en fantastisk charmerende lille by med autentisk italiensk atmosfære i alle gader og stræder.