Seværdigheder i Piemonte
Udgivet d. 23. januar 2011 | 0 kommentarerDen første helt store seværdighed som man bør udforske i Piemonte, er Torino. Det egyptiske Museum er et af de mest betydningsfulde i verden og ligklædet i Torino er et af de mest værdifulde levn fra kristendommen. Man skal også besøge den berømte Mole Antonelliana, der dominerer byen og huser Det nationale Filmmuseum og til sidst og ikke mindst, er automobilmuseet i Torino også en stor oplevelse.
Reggia di Venaria Paladset er et pragtfuldt og ekstremt charmerende arkitektonisk bygningsværk, indskrevet på UNESCOs verdenskulturarvsliste sammen med de andre Savoy Kongeresidenser.
Fra kongepaladset og Torinos Carignanopalads til Stupinigi Paladset (Palazzina di caccia di Stupinigi), fra kongeslottet til Torinos Palazzo Madama: besøgene på Savoy Kongeresidenserne starter i Torino og ender i de omkringliggende områder.
Hellige bjerge og historiske byer
De Hellige Bjerge er rigt dekorerede mesterværker af religiøs arkitektur spredt over hele Piemonte-regionen: Varallo Sesia, Serralunga di Crea og Ponzano Monferrato, Orta San Giulio, Ghiffa og Domodossola.
Andre steder, man ikke bør snyde sig selv for, er historiske byer som Cherasco, ”byen med de stjerneformede mure”, Savigliano, rig på monumenter, Alba og Ivrea.
Berømte klostre
Det mest berømte kloster ligger ved Staffarda, et imponerende eksempel på gotisk arkitektur, og et andet ligger ved Novalesa, nær Susa. Klostret Sacra di San Michele er også meget betydningsfuldt. En ældgammel helligdom hvis religiøse aspekter er perfekt kombineret med arkitekturen og med den omgivende natur.
Piemonte-bredden af Lago Maggiore er fyldt med berømte feriesteder, som Arona med den kolossale statue af St. Carlo fra det 17. århundrede, Stresa og De borromæiske Øer, med indkvarteringsmuligheder, villaer og grønne områder.
Skisport i Piemonte
Skisportsstedet Sestriere – Via Lattea er et af de mest betydningsfulde vintersportsområder i Europa.
Der er også mange reservater og naturparker, som Gran Paradiso Nationalpark med sine gletsjere, naturskabte søer og fredede blomster- og dyrearter.
